Skal du have ny brugt bil? Og er du forvirret på et højere plan ift. hvilke biler, der kunne være et godt køb for dig? Har du brug for helt konkrete råd til bilmodeller, som holder godt og kan købes til fornuftige penge? Læs med nedenfor, hvor du forhåbentligt bliver klogere på, hvilke brugte biler der som regel er gode køb.
Hvis du skal købe en lille brugt bil
Hvis du leder efter en lille bil i mini- eller mikrokategorien, kan du få en nyere brugt bil til en virkelig lav pris. Priserne på dette marked presses nemlig meget af, at der konstant er priskrig på de nye modeller, der kan fås hos fabriksny fra forhandleren for under 100.000. Værditabet er stort, og derfor kan det sagtens betale sig at købe minibil brugt. Overvej f.eks. Hyundai i10, som har de bedste pladsforhold af alle mikrobiler og er en velkørende bil, der sjældent skal på værksted. Et alternativ kan være den populære Skoda Fabia, der af mange gode grunde er en af Danmarks bedst sælgende biler. Endelig kan du kigge på Suzuki Swift, som er en af de mest populære biler i mikrobilsklassen, og som har gode køreegenskaber og meget fornuftige priser på brugtmarkedet.
Hvis du skal købe en større brugt bil
Har du brug for en praktisk hverdagsvogn med plads til hele familien, skal du sandsynligvis lidt op i størrelse, og her bliver udvalget større og holdbarheden generelt også lidt bedre. Der er dog stadig bilmodeller, der umiddelbart er bedre køb end andre. Ford Focus er et godt valg for mange, da der er tale om en bil, der fås til meget attraktive priser brugt. Er du klar til at bruge lidt flere penge, er en VW Golf et godt bud – en utroligt velkørende og holdbar bil i meget høj kvalitet. Desværre betyder hypen, at priserne er i den dyrere ende. En tredje mulighed kunne være en Skoda Octavia, som jo har VW-motor og mange af de samme fordele, men typisk til en lidt bedre brugtpris.
Hvis du skal købe brugt stationcar
Hvis du leder efter stationcar, går nogle af de tidligere nævnte mærker igen, og det er ikke uden grund. Der er simpelthen bare nogle mærker, der har bedre ry, hvor reparation og reservedele er billigere og hvor sammenhængen mellem komfort og køreegenskaber er i top. Skal du have stationcar kan det således stadig svare sig at kigge på Ford Focus, Skoda Octavia eller VW Golf. En spændende outsider til en lav pris kunne være en Peugeot 308.
Hvordan sikrer du et godt køb?
Der er desværre ikke noget nemt svar på det spørgsmål, men alligevel kommer du et stykke vej og undgår de mest almindelige og ærgerlige faldgruber, hvis du følger nedenstående gode råd:
- Tjek motoren
Motoren skal være ren og pæn og ikke sølet til i olie. Tjek også, at bilen har både olie, kølervæske og bremsevæske nok – det minimerer risikoen for, at den har kørt rundt med for lidt af nogen af delene. Kig ekstra godt på batterierne, som skal se pæne og rene ud og ikke må have hvide belægninger.
- Tjek bilen udvendigt
Selv om bilen er brugt, skal den se pæn og vedligeholdt ud. Tjek at ruder er intakte, at lygter virker, at der ikke er synlig rust, og at alle døre og vinduer virker som de skal. Giv også bilen et godt tryk i alle fire hjørner for at sikre, at støddæmperne fungerer, som de skal.
- Tjek bilen indvendigt
Indvendigt skal bilen som udvendigt se pæn og vedligeholdt ud. Bid særligt mærke i, om bilen lugter jordslået, eller om der er andre tegn på, at fugt er trængt ind i bilen. Og husk selvfølgelig sikkerheden – alle seler skal fungere korrekt og nakkestøtter skal kunne indstilles.
- Kør en tur i bilen
En prøvekøretur er et must. Det giver dig ikke bare en fornemmelse af, om bilen kører godt, og om du kan lide den, men også en indikation af, om bilen er sund. Den skal selvfølgelig starte uden problemer, have en sund og jævn motorlyd og uproblematisk gearskifte. Kør på flere typer vej og flere tempi, så du får en bedre fornemmelse af bilen, og hold også øje med, om instrumentbrættet lyser de steder, det skal – og kun der. Prøv desuden håndbremsen af på en skråning.
Privat eller hos forhandler?
Om du skal købe privat eller hos en forhandler er en smagssag. Du betaler typisk mere hos forhandleren, men har også meget mere garanti, hvor en privatkøbt brugt bil er at betegne som købt som beset. Derfor anbefales det særligt, hvis du køber en dyrere brugt bil, at du vælger en forhandler trods merudgiften. Hvis du skal købe brugt bil hos en forhandler, kan du nemt finde den online hos Terminalen.dk – her finder du de fleste af de biler, som er anbefalet ovenfor.
Per skriver
Jeg har købt flere forskellige brugte biler, her kommer de i dårligste rækkefølge
Ford sierra 1,6 /( Var eleding al den tid jeg havde den)
Ford Escort 1,3 var kun dårlig de sidste år
Peogeot 1,6 middel
3 forskellige Hyundai Pony, billig i brug, elendig kørekomfort, men alle 3 kørte til de var rustet væk 😉
De var min liste