Vi er gået ind i efteråret, hvilket samtidigt betyder at vi med al hast nærmer os den søde juletid med alt der hører til. Herunder også de meget berygtede julefrokoster over hele landet. Uanset om du skal stå for din families julefrokost, skal finde et sted til dig og dine bedste venner eller om du står som arrangør af dit firmas julefrokost vil du i nedenstående kunne finde inspiration og gode råd så du sikrer at din julefrokost bliver den der bliver husket ind i næste år. Du kan indhente tilbud på julefrokost i København her. Tjenesten er gratis og uforpligtende, så du frit kan vælge den julefrokost, der passer bedst til dine ønsker.
Overvejelser omkring julefrokosten
Det allervigtigste i forhold til julefrokoster er at du er ude i god tid. Det er helt sikkert at de mennesker der skal inviteres med til din julefrokost også bliver inviteret med til andre julefrokost. Det er derfor vigtigt at du er ude i god tid, så folk kan nå at sætte et stort kryds i kalenderen. Jo hurtigere du får tilbagemeldinger på om folk kan komme med, des hurtigere vil du kunne gå på jagt efter et passende cateringfirma til at levere maden. Her skal du også være ude i god tid, især når du søger cateringfirmaer i København, da efterspørgslen er stor i hovedstadsområdet.
Maden til julefrokosten
Julen er traditionernes højborg og de fleste tænker da også på det helt traditionelle julebord, når snakken falder på julefrokosten. En traditionel dansk julefrokost har nogle basiskomponenter som altid går igen. Eksempler kunne være:
– sild
– frikadeller
– rødkål
– æg
– karrysalat
– kamsteg eller flæskesteg
– kartofler
– brun sovs
– lun leverpostej med bacon
– risalamande/risengrød
og listen fortsætter.
Det er dog ikke alle der vælger at gå den traditionelle vej med maden til julefrokosten. Mange gør sig den erfaring at man gennem julen ender med at få den samme tunge mad så mange gange, at man ender med at blive træt af den. I et forsøg på at undgå denne madlede kan du derfor vælge et helt andet tema til din julefrokost. Det kan være alt fra sushi, til vietnamesisk, til det franske køkken. Forhør dig ved dit cateringfirma og hør om de har nogle gode ideer eller særretter i kan få til jeres julefrokost i stedet for at gå den traditionelle vej. Det er dog altid en god ide forinden at høre dine gæster om de også er med på at prøve noget nyt. Der er ikke noget som julen og brud på traditioner der kan få folk op at kippes. Så undgå at ødelægge dit event på forhånd og prøv at vejre stemningen inden du bestiller sushi til din julefrokost.
Julefrokost og den famøse snaps
Derudover kan det være en god ide at tænke din målgruppe med når du skal vælge drikkelse og underholdning til festen. De fleste har en ide om at en julefrokost er en meget “våd” fest, hvor der bliver drukket mange liter snaps og øl indtil folk ikke kan mere. Du kan købe drikkelse med ved mange cateringfirmaer, så du ikke selv skal tænke på det. Selvom det på forhånd kan virke som en god ide at købe rigeligt med snaps kan det godt tænkes at det ikke er nødvendigt hvis du er på en arbejdsplads hvor rammerne ikke er til det. Rådfør dig med din chef inden du lægger op til det helt store drukgilde.
Det samme gør sig gældende for underholdningen ved festen. Mange vælger at hyre en stand-up komiker, hvilket kan vise sig at være fatalt for stemningen, hvis man vælger den forkerte komiker til sine gæster. Dette er også tilfældet ved valg af musikant eller DJ til festen. Hav hele tiden i baghovedet, at det gerne skal være en fest hvor alle kan være og hvor alle kan få sig en aften, hvor de kan slappe helt af og feste natten lang. Glædelig jul!
Skriv et svar