Danmark er et af de lande i verden, hvor den største andel af befolkningen ejer og benytter en cykel. Uanset hvor glad man er for sin jernhest, kommer med tiden den dag, hvor det ikke længere kan betale sig at reparere, og man i stedet må finde sig en ny. Variationen i mærker, modeller og størrelser er enorm. Og for den utrænede cykelkøber kan markedet nemt virke som lidt af en jungle. Her følger derfor en guide til, hvordan du vælger den helt rigtige cykel.
Geartype
Først børe du gøre dig det klart, hvor langt du kommer til at køre på cyklen ad gangen. Om du kører langt eller kort, har nemlig indflydelse på hvilken geartype der vil passe dig bedst. I Danmark skelner man således mellem indvendige og udvendige gear.
Indvendige gear er tungere at træde, men kræver næsten ingen vedligeholdelse. Omvendt er udvendige gear markant lettere at træde, men kræver en smule mere vedligeholdelse i form af smøring og justering. Udvendige gear anbefales derfor til de længere ture, og de indvendige til de korte – eksempelvis på turen til og fra skole og arbejde.
Citybike
Når du først har besluttet dig for, hvilken geargruppe der matcher dine behov, skal du tage stilling til, hvilken cykeltype du ønsker. Det klassiske valg for hverdagscykler er citybikes og mere klassiske cykler. En citybike er karakteriseret af en mere sporty siddeposition. Som bruger indtager du altså en mere liggende position på cyklen. En citybike har oftest smallere dæk og et lettere stel end en klassisk cykel, og kan være en hurtigt løsning for bybudene fra Wolt . Citybikes kan fås med både indvendige og udvendige gear.
Klassisk cykel
Med en klassisk cykel, får du en mere opretsiddende position på cyklen. Cyklerne er tungere end citybikes, men komforten er omvendt helt i top. Med justerbart styr og brede dæk, bliver køreturen både blød og behagelig.
De fleste klassiske modeller kan fås som både herre- og dameudgaver, og kommer fuldt udstyret fra starten, med lås, lygter, skærme og meget andet.
Hybrid cykel
Hybrid cykler er citybikes med komponenter fra mountainbikes. Cyklerne er karakteriseret af den almindelige citybike-geometri, men er til forskel monteret med flere gear, skivebremser og affjedret forgaffel. Cykeltypen er særligt terræn-venlig og kan benyttes både på landevej og på grusstier. Har du således planer om at tage en cykeltur i skoven i ny og næ, kan du med fordel overveje en hybrid.
Mountainbike
Mountainbikes er som navnet antyder, lavet til terrængående kørsel. De er lynhurtige i skoven på både grusstier og spor, og fås i prisklasser fra få tusind kroner og op til mindre formuer. Mange benytter desuden mountainbikes som transportcykler til og fra arbejde og skole. Cyklerne er komfortable, og kommer med udvendige gear hurtigt op i fart. Tophastigheden på en mountainbike vil dog være lavere end på de fleste andre cykeltyper.
Racercykel
Racercykler er de hurtigste cykler til landevejsbrug. Med smalle dæk og lette stel, er racercyklerne langt foran alternativerne. De kræver dog en smule mere vedligeholdelse end eksempelvis citybikes, mountainbikes og klassiske cykler. Det er kun nogle racercykler der kan monteres med skærme, lås og andet udstyr, og er derfor ikke altid egnede som transportcykler gennem hele året. Skal cyklen udelukkende bruges til pendling, kan du med fordel overveje en cross-racer med mønstrede dæk.
Prøv en række forskellige modeller
Den bedste tjeneste du kan gøre dig selv, er at prøve en række forskellige cykeltyper, inden du beslutter dig endeligt. Besøg en større cykelhandler, hvor udvalget er stort og mulighederne mange. En god start er at prøvekøre en cykel med indvendige gear og en cykel med udvendige gear. På den måde, finder du hurtigt ud af, hvilket gearsystem der bedst passer dig. Herfra er det en mere simpel sag at finde den rigtige cykeltype.
Skriv et svar