Nogle er af den opfattelse, at en tekst blot skal være forståelig, og at det ikke er noget problem, at der er stave- og grammatikfejl. Men når man bruger tekster professionelt, er det vigtigt, at budskabet går rent igennem uden sjusk og fejl, der kan irritere læseren. Da en grundig korrekturlæsning ikke behøver koste meget, er der ingen grund til at undlade det. En god korrekturlæser vil kunne fjerne alle fejl, således at du trygt kan sende teksten videre til kunder eller samarbejdspartnere.
Hvem skal man vælge?
Der er to forhold, som er vigtige at kigge efter, når man søger en god korrekturlæser: Uddannelse og erfaring. En god uddannelse kunne fx være cand.mag. i dansk eller journalist. En del med sproglige uddannelser er også gode til at lære korrektur på dine tekster. Ud over dette er det godt at se på, om korrekturlæseren har den rette erfaring. Dette burde fremgå af deres referenceliste på deres hjemmeside. Det er ikke alle, som vælger at lægge deres referenceliste ud på hjemmesiden. I så fald kan man ofte få den at se, hvis man spørger om den.
Det er også en rigtig god idé at bede om en slags “forkorrektur”, dvs. bede korrektøren om at læse korrektur på ca. én side. På denne måde kan du teste, om det er i orden. Hvis du ikke selv kan tjekke, om stavning og tegnsætning er i orden, kan en anden gøre det for dig, det kunne også være en anden korrekturlæser.
Hvilke fejl finder en korrekturlæser typisk?
Der findes mange forskellige fejltyper, og det kan nogle gange være vanskeligt at sige, hvilken type der er den mest almindelige. Dog er der nogle, som synes at gå igen:
1) Nutids-r. Nogle skribenter glemmer ofte nutids-r. Det ses fx i en sætning som “Han referere til tekstens indledning i sin tale”. Når man taler, kan man ikke høre, at der skal være r på ordet. Derfor undlades det ofte. Man kan løse problemet ved at sætte et andet ord ind i stedet, fx “synger”. Da vil man kunne høre, at der skal r på.
2) Egennavne med lille. Der er ikke mange, som er i tvivl om, at de skal stave deres fornavn og efternavn med stort begyndelsesbogstav. Men der findes andre egennavne, hvor nogle skribenter glemmer at stave det rigtigt. Det kan fx være navne på gader og byer. Eller titler på bøger eller artikler. Mange læsere lægger mærke til den slags med det samme.
3) Hedder det “ligger” eller “lægger”? Igen er problemet, at mange ikke skelner mellem ordet, når de taler. Hvis der er tale om en handling, skriver man “lægger”, fx “han lægger bogen på bordet”. Men er der ikke nogen handling i sætningen, er det “ligger”, som man skal bruge. Fx hedder det “han ligger i sofaen”. Der er vigtigt at skelne korrekt, i hvert fald hvis teksten skal tages seriøst.
4) Komma. Det er kun de færreste skribenter, der kan finde ud af at sætte komma. Nogle mener, at de har styr på det, men fejler alligevel. Fx tror nogle mennesker, at der altid skal komma foran “at”. Dette er forkert. I nogle tilfælde skal der være et komme og i andre skal der ikke. Hvis man fx skriver “Han forsøger at spille på instrumentet”, skal der ikke være komma. Men det skal der, hvis man fx skriver “Han siger, at han kommer i morgen”. Forskellen er, at vi i sætning nr. to har udsagnsled og grundled både før og efter kommaet. Det er der ikke i eksempel et. Man kan læse mere om kommaet hos Dsn.dk (Dansk Sprognævn). Der er også et par øvelser, hvor man kan få testet, om man kan sætte komma (kommatest).
Skriv et svar