Butterflies er en tidløs modegenstand, som man både associerer med meget formelle begivenheder og med mere casual og sjove fester. På grund af den bredde af anvendelsesmuligheder, kan man også i dag købe mange forskellige slags butterflies. Også her i Danmark. Den sorte butterfly er stadig den mest populære og mest solgte, men der er så mange muligheder, at vi i denne artikel vil forsøge at guide dig igennem butterflyens verden.
Den klassiske farve, når det kommer til butterflies er som nævnt sort. Man behøver blot se et awardshow på TV, som f.eks. Oscar-uddelingen og typisk vil alle mænd i rummet have en sort butterfly på til deres smoking. Hvis det af og til hænder at du bliver inviteret til galla-begivenheder, så er det en god idé at have en sort butterfly liggende i skuffen.
Hvorfor lige sort?
Hvorfor det lige er sort, der er blevet det klassiske valg til butterflies kan der være mange svar på. Sort er for de fleste set som en seriøs og sober farve. Bare tænk på at det f.eks. er den farve man også bruger ved begravelser, som vel må siges at være noget af det mest sobre, man kan komme over. Igen hvis vi kigger på butterflies, så er der altså noget visuelt tiltrækkende ved den høje kontrast mellem en sort butterfly og en kridhvid skjorte.
Hvis du tænker på at købe en butterfly, så er der mange aspekter du skal tage stilling til – også flere end du måske først lige troede. For det første er der materialet som butterflyen er fremstillet i og der er også typen, hvilket vil sige måde den bindes på.
Materialer: silke eller polyster?
Du kan vælge mellem følgende materialer, når det kommer til butterflies: satin, silke, fløjl og polyester. Normalt er det de tre første, der regnes for de mest eksklusive materialer, og derfor også dem man ville vælge til formelle begivenheder. Af de tre er det silke, der er det mest populære materiale, og silkens glatte overflade og smukke udtryk, gør en sort butterfly i silke det mest high class, du kan vælge til formelle begivenheder.
Polyester, der er et kunststof, er tværtimod ikke så højt værdsat som silken er, og sammenligner man de to, kan man da også tydeligt se, at strukturen og udtrykket i stoffet ikke er lige så flot hos polysteser, som hos silke. På den anden side er polyester både en del billigere og også mere holdbar end silke. Så på mange måder er en polyester-butterfly en god investerting. En anden fordel ved en butterfly i polyester er, at den normalt kan vaskes i vaskemaskinen, imodsætning til den af silke. Sørg dog for at tjekke efter på vaskemærket, inden du putter den i maskinen.
3 typer af butterflies
Udover at tænker over hvilket materiale din butterfly skal være fremstillet af, skal du også beslutte hvilken type, den skal være. Der findes tre typer af butterflies til mænd: en selvbinder-butterfly, en clip-on-butterfly, og en forbundet butterfly.
En selvbinder-butterfly er nok den mest traditionelle og stilige type butterfly. Men at lære at binde den selv kan være noget af en udfordring. Selvom du lærer det og bliver sikker på hånden, når du binder butterfly, så er det stadig ret tidskrævende at få den bundet helt perfekt, hvilket kan være en stressfaktor, når du er ved at gøre dig klar til en vigtig begivenhed.
Clip-on er en butterfly, der allerede er formet og bundet for dig, og som du lynhurtigt kan klikke fast med en lille clips til forsiden af din skjortekrave. Nemt og hurtigt. Ulempen ved denne type er, at den godt kan se lidt billig og utroværdig ud.
En fint kompromis mellem de to yderpunkter er den forbundne butterfly. Den er også bundet og formet i forvejen, men kommer med et justerbart bånd, der går omkring halsen og holder den fast. Den er hurtigt at tage på, og ser ret overbevisende ud. Den er altså et godt valg, for dem der ikke har mod på at kaste sig over en klassisk selvbinder-butterfly.
Skriv et svar