Ligesom så mange andre var det første, jeg gjorde, da jeg lige var flyttet hjemmefra at tage en tur i IKEA. Der købte jeg for mange hundrede, ja hvis ikke tusinde, kroners ting, som jeg i min ungdommelige ubekymrethed på ingen måde havde forestillet mig, jeg skulle ud at bruge penge på. Heriblandt spisestel. Jeg købte de hvide tallerkner, som jeg vil skyde på er at finde i 90% af alle ungdomshybler – hvis ikke mere. Derudover selvfølgelig de klassiske caféglas og nogle lige så lidt enestående kopper. Nå ja, hvad fanden. Det er ikke lækker design på nogen måde, men det er da billigt!
Her en håndfuld år efter har jeg måttet sande, at ikke kun i forhold til design, men også kvalitet og levetid, at man får, hvad man betaler for. Ja, ja, det er old news, men man kan alligevel blive overrasket en gang imellem. En stor del af mine tallerkner, kopper og glas er nemlig hen over årene blevet skårede, ridsede og misfarvede – og en hel del simpelthen også gået helt i stykker. Selvfølgelig er jeg selv skyld i, at det går i stykker, hvis jeg taber det på gulvet. Men meget af det er altså også gået i stykker i situationer, hvor det ikke burde ske; ikke mindst under opvask. Misfarvningen og ridserne burde heller ikke kunne ske ved normalt brug og almindelig grundig opvask. Det skyldes kort og godt dårlig kvalitet.
Kvalitetsstel
Derfor begyndte jeg for et par år siden at samle på ordentlige kvalitetsstel; jeg blander lidt, som jeg har lyst til, så jeg har noget til hverdag og til lidt mere særlige lejligheder. Prisen er selvfølgelig meget (meget!) højere, men man får til gengæld også dét mere for pengene. Porcelænet er i topkvalitet og tåler maskinvask; her efter flere års brug er der ikke én synlig ridse, ingen misfarvning og ingen skår. En kæmpe forskel fra det billige fra IKEA – og det er ikke, fordi jeg bare er mere nænsom med det.
Især er jeg blevet glad for det stel, der hedder Hvid Riflet fra Royal Copenhagen. De er ret enkle og helt uden nogen form for mønster, men riflerne gør dem spændende og lidt anderledes. Og ja, som sagt så holder det vildt godt; de kan endda tåle at komme i opvaskemaskinen. Man kan købe det i de fleste isenkrambutikker rundt om i landet, men jeg har købt det meste af mit på nettet. Det er meget billigere, og de har ofte et noget større udvalg – og så får man det leveret lige til døren. Nemmere bliver det ikke.
Også kopperne Contrast fra Royal Copenhagen er værd at kaste et blik på. Selv har jeg købt fire styks indtil videre. De har lidt samme riflede form som Hvid Riflet og er gode store (der er ikke noget værre end for små kopper). Der er noget farvet silikone, som giver et sjovt og farverigt indspark, og som tilmed gør det nemt at holde om den, når man har noget varmt i koppen.
Tilbage til det, det skulle handle om, nemlig at det kun kan betale sig at købe noget ordentligt stel fra start af. Det behøver jo ikke nødvendigvis at være kongeligt porcelæn, men bare lige skridtet over det allerbilligste discount. Selvom det selvfølgelig er dyrere i første omgang, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det også økonomisk kan betale sig i sidste ende. Man skal måske tænke på kvalitetsstel og ordentligt porcelæn som en slags investering; hvis man passer godt på det, er det noget, man har hele livet. Så til alle jer, der lige er eller snart skal flytte hjemme fra: Køb kvalitet, når du køber stel.
Skriv et svar