Lys fra lamper virker på mange måder anderledes end dagslys. Den største forskel er, at naturligt lys varierer langt mere både i styrke, farvetone og retning, mens det kunstige lys er mere stationært, og derfor har en knap så markant effekt. Derfor skal der som regel også relativt mange lamper til, hvis man vil efterligne det naturlige lys indendøre.
Når man opholder sig indendørs, bliver man logisk nok ikke eksponeret for den sammen mængde naturligt lys, som man gør udendørs. Men mennesket har brug for lys for at fungere både fysisk og psykisk, og derfor er det vigtigt, at vi selv gør en indsats for at få lys nok.
Først og fremmest bør man naturligvis opholde sig udenfor, så ofte som det er muligt, men da de fleste efterhånden arbejder indendørs, er det blevet ekstra vigtigt, at prioritere den kunstige belysning højt. Selv når man opholder sig indenfor, får man gavn af sollyset gennem vinduer, ovenlysvinduer lystunneler og så videre, men det lys er sjældent nok og somme tider kan det komme fra uhensigtsmæssige vinkler, så det bliver nødvendigt at blænde det af. Derfor bør man altid sørge for, at man kan opretholde en fornuftig belysning alene med lamper.
Forskellige lamper gør forskellen
Selvom man udelukkende anvender kunstigt lys, kan man stadig opnå en naturlig effekt. Det kræver bare at man gør dig umage, når lyskilderne skal udvælges, og at man varierer typen af lamper, så der er lys til ethvert tænkeligt formål.
Lamper er nemlig ikke bare lamper. De fås i mange forskellige udgaver og design, der hver især har sine fordele. Fælles for dem er dog, at ingen lampetype fungerer alene. Der skal flere typer til, hvis man vil skabe en optimal og varieret belysning, der minder om det naturlige lys.
Der findes blandt andet lamper, der lyser opad. De belyser loftet og skaber dermed en visuel effekt, der få rummet til at virke højere. Denne type lampe giver et diffust, generelt lys, der kan minde lidt om himmellys.
Lamper, der lyser nedad, skaber intimitet og kan især bruges til at lyse mørke hjørner op med eller som læselys i form af standerlamper. På den måde kan man skabe små lyshuler i rum, der ellers har en mere afdæmpet belysning.
Indbygningsspot giver et stærkt lys med meget hårde og markerede slagskygger og minder en del om direkte sollys.
Hvor finder jeg alle de lamper?
Nu hvor du er blevet meget klogere på lamper og på hvordan man får dem til at efterligne naturens lys, så melder næste spørgsmål sig på banen: hvor køber man bedst og billigst de lamper, man leder efter? Der er flere muligheder. Bor du i København, Aarhus eller en større by, så er der mange fysiske butikker du kan besøge. Dette er alt lige fra store varehuse som IKEA, over møbelbutikker, boligbutikker og deciderede lampebutikker. Fordelen er at du her kan få personlig betjening og rådgivning i dit lampevalg. Hvis du vil vide mere om det her med naturligt lys, så skal du finde en lampebutik, hvor de ved meget om det de laver.
Hvis du ikke har hverken tid eller tålmodighed til at støve byen rundt for at besøge den ene butik efter den anden, så kan du med fordel handle dine lamper på nettet. Her er der altid åbent – døgnet rundt – og i teorien er hele verden din handelsplads. Det er dog de fleste der vælger en dansk webshop til indkøb af lamper og boligudstyr. Det handler om mange ting, men helt sikkert meget om portoen, der kan være dyr fra udlandet, da de fleste lamper jo både fylder og vejer lidt. Fra danske webshops som f.eks. Bekko.dk er dette dog ikke noget problem.
Skriv et svar