Hos landets autoophuggere oplever de en yderst kedelig samfundstendens. Stadig flere danskere vælger at skrotte deres biler, frem for at istandsætte dem og udbedre de småskader som de evt. måtte have. Det drejer sig særligt om de mindre biler til under 100.000 kr. i købspris, og det overrasker flere autoophuggere.
”Eftersom det ofte drejer sig om småskader, er det overraskende at modtage så mange næsten nye biler til skrot. Skylden skal dog sjældent placeres hos forbrugeren, men i stedet hos forsikringsselskaberne, som ikke ser økonomi i at reparere hvorfor skrotning anses som en bedre løsning”, udtaler Bo Aarup Andersen fra Autoophuggeren.dk i Sørvad.
Ud fra Bos vurdering hersker der en brug-og-smid-væk kultur inden for bilindustrien, hvilket underbygger en generel samfundsproblematik.
Det samme gør sig f.eks. også gældende med billige printere, som ofte kasseres så snart blækpatronerne er tomme. Patronerne koster næsten ligeså meget som printeren selv, hvorfor den blot erstattes af en ny og mere moderne. I takt med at materielle ting gøres billigere, øger det gradvist presset på miljøet.
Fungerer som engangslightere
Børge Madsen fra Autoophuggernes Brancheorganisation udtaler til DR, at han kalder disse billige biler for ”engangslightere” (kilde: DR), eftersom de er lette at kassere ved den mindste fejl, og at de relativt billigt kan skiftes ud med en tilsvarende model.
For landets autoophuggere skaber det endvidere overfyldte lagre med forholdsvis nye reservedele, som ingen imidlertid har behov for. Når bilerne kasseres og sendes til skrotning, skiller autoophuggeren bilen ad for at genanvende de dele, som stadig er funktionsdygtige og lever op til gældende standarder og love. Det nytter dog ikke noget at have varer på lageret som ikke efterspørges, hvorfor det er yderst begrænset hvad der genanvendes fra disse biltyper.
Miljøstyrelsen forudser, at antallet af skrottede biler kun vil vokse med tiden. I 2006 blev der skrottet ca. 96.000 biler, mens der i 2013 blev sendt 127.000 biler til skrotning. Dette tal ventes at vokse til 180.000 i 2017, hvilket vil være ny højderekord i Danmark.
Forsikringsselskaberne bærer hovedansvaret
Som tidligere beskrevet ligger skylden primært hos forsikringsselskaberne, da disse står for vurderingen af, hvorvidt en bils skader skal udbedres eller bilen bør skrottes. Det virker dog overraskende at så nye biler kasseres, da den almene forståelse ser det som ressourcespild. I nyheden fra DR vises f.eks. et billede af en Ford KA fra 2013 med blot 4.000 km bag sig. Denne har forsikringsselskabet besluttet at skrotte på baggrund af en totalskade, som dog ifølge autoophuggeren blot er en blikskade. Autoophuggere er specialiseret inden for autoophug og genbrug af bildele, og samtidig er der ofte ansat flere mekanikere, hvorfor de fagligt er gearet til at gøre en beskadiget bil køreklar igen.
Hvis disse autoophuggere blev anvendt korrekt, ville de kunne udbedre skaderne og anvende deres store lager af originale brugte reservedele. På denne måde ville ressourcerne blive anvendt bedre og miljøet ikke lide overlast i samme grad, men forsikringsselskaberne vurderes naturligvis til at have deres bevæggrunde for at skrotte så mange biler.
Var det forbrugeren selv som skulle vælge mellem skrotning eller reparation, ville det selvfølgelig være økonomien som gjorde udslaget. Det er det givetvis også for forsikringsselskaberne, som plejer at have en tendens til at veje hver en øre på en vægtskål, før der tages beslutning om den videre færd.
Stilhed fra forsikringsselskaberne
Interesseorganisationen Danmarks Naturfredningsforening og bilejernes organisation FDM har også tidligere blandet sig i debatten, hvor den første aktør naturligvis tager miljøets parti. FDM derimod argumenterer med, at den største miljøpåvirkning sker ved anvendelsen af bilen samt at mange dele fra bilerne genanvendes. Dette holder dog ikke stik ifølge autoophuggerne, som tidligere beskrevet, hvorfor det er tom argumentation.
Det bliver interessant at læse hvilke meninger forsikringsselskaberne har til denne debat, selvom man kan tvivle på, at der kommer en reaktion fra deres side. Sagen kan hurtigt udvikle sig til en hvepserede, hvilket tvinger selskaberne til at tænke på deres image før en evt. debat.
Skriv et svar