Om under en måned er det igen den tid på året, hvor vi sammen med familien danser rundt omkring juletræet og åbner gaver bagefter.
Det betyder også, at det er tid til at købe gaver til dem, du har nær. Vi kan her ikke hjælpe dig med hvad dine forældre og søskende gerne vil have – men har du en ung (af sind!) mand som kæreste kan vi hjælpe dig med et par gode gaveidéer. Måske et par af de idéer, din kæreste ikke selv ved, at han gerne vil have.
Tonen er uformel og vi henviser til et par webbutikker i teksten, så du kan komme videre med det samme. Julegaven i år skal købes senest den 21. December før at du er sikker på, den kommer frem i tide. Husk at lægge mærke til, om de webbutikker du køber fra tilbyder at bytte gaven ind i januar eller ej – den almindelige returret er blot 14 dage og det er måske lige i underkanten til en julegave.
Tur med Ferrari
Vores første forslag kommer fra oplevelsesshoppen Duglemmerdetaldrig.dk. Det er bevist, hvordan vi husker oplevelser i længere tid end materielle ting. Vil du have din kæreste til at huske dig, så giv ham en oplevelse.
Og nu hvor det er din mandekæreste vi taler om foreslår vi en tur i en Ferrari. Afhængigt af budgettet kan du med Duglemmerdetladrig.dk både købe en tur til din kæreste som passager og en som chauffør. Din kæreste skal have et kørekort og være 21-25 år afhængigt af udbyderen for at få lov til at køre Ferrarien – din 18-årige kæreste uden kørekort kommer ikke langt.
Der er naturligvis også mulighed for Lamborghini og Porsche, hvis det skulle være.
Yoda-kåbe og gammeldags barberkniv
Vores næste bud kommer fra shoppen Made4men.dk. Her kan du finde en lang række ting til mænd. Intet til kvinder.
Du kan være en smule kedelig og købe ham nogle lækre boxershorts – men det ved han jo godt, han gerne vil have i forvejen.
Du kan være mere spændende og købe ham en Yoda-kåbe. Du kan også købe ham en gammeldags barberkniv, hvis du synes hans barbermaskine er begyndt at blive en smule fimset og i øvrigt ikke cutter skægget ordentligt.
Fitness-medlemsskabet
Den her er lidt farlig, for dine gode intentioner om at lade kæresten blive større og mere lean kan misforstås. Det er lidt ligesom at give en deodorant i gave. Kæresten lugter nu godt, men du har også lidt fortalt ham, at han er en stinker.
Fitness-centrene har gode tider i januar og februar og presser altid citronen i december. Derfor kan du finde nogle meget fornuftige medlemsskaber på tilbud, du kan give i gave til kæresten.
FitnessWorld og FitnessDK er de to landsdækkende kæder. FreshFitness er godt med især i København og nu snart også Aarhus. Derudover findes der en lang række centre rundt omkring i landet, der er uafhængige.
Hvilket der er bedst afhænger meget af, hvor du bor henne.
Husk at du med et fitnessabonnement giver ham en gave, der reelt kommer til at koste ham et par hundrede kroner hver eneste måned. Du giver jam dog også en gave, der kan få ham i form igen. Hvis du vinkler den rigtigt bliver han super glad for dig.
Bonus: GTA5
Den her gave ved din kæreste godt, at han vil have. Så det er kun hvis du vil være sikker og virkeligt trække det sikre kort, at den her gave duer til noget.
Grand Theft Auto 5 er spillet, alle drenge er fede. Det findes både til PC, Xbox 360, Xbox One, Playstation 3 og Playstation 4. Din kæreste har sikkert en computer eller konsol der kan bruges til formålet.
Den er kedelig – men også sikker. Vi kan dog ikke garantere at du kommer til at se din kæreste de første par måneder af 2015, hvis du vælger den her løsning.
Skriv et svar