På lige fod med mange andre sygdomme, er inkontinens noget, som de fleste finder det svært at tale om. Omkring hver 5. dansker bliver på et tidspunkt i livet ramt af ufrivillig vandladning i kortere eller længere perioder. Dermed er det altså en forholdsvist udbredt lidelse, men samtidigt noget, som i høj grad betragtes som et tabu-emne.
Det afholder mange fra at tale med selv sin egen læge om det. Når personer en sjælden gang står frem og giver et indblik i en hverdag med inkontinens, bliver det sociale aspekt ofte bragt frem. Har du selv inkontinens har du måske bemærket, hvordan det i høj grad kan have en hæmmende effekt på dit sociale liv. Af frygt for pludselig ufrivillig vandladning med potentielle pinlige episoder og hændelser til følge, finder du det muligvis mere trygt blot at blive hjemme.
Hvordan påvirker inkontinens hverdagen?
Er du bekymret for, om du muligvis er blevet ramt af inkontinens, skal du begynde at notere symptomerne. I starten kan du f.eks. føre en dagbog, hvor du løbende noterer hvornår du oplever at tisse i bukserne, om der blot er tale om dryp eller egentlig vandladning, og hvor meget væske du indtager i løbet af dagen. De beskrivelser er værdifulde for din læge, når I sammen skal tale om dine oplevelser, og sammen finde frem til en løsning.
I nogle tilfælde kan inkontinens helbredes, og i andre tilfælde er det en mere permanent løsning. Det første store skridt mod at bekæmpe problemet er, at du accepterer det. Derfor skal du også være klar over, at det kommer til at kræve nogle ændringer i din hverdag.
For det første bliver det i højere grad end tidligere nødvendigt at lægge faste planer, når du skal ud hjemmefra. Du skal gerne vide hvor du opholder dig på hvilke tidspunkter, og have vished om hvorvidt der er et toilet i nærheden. Den mest almindelige løsning er, at bruge bleer til voksne. En voksenble tjener grundlæggende samme formål som bleer til børn, men voksenbleer er både større, ligesom de er lavet specifikt til enten mænd eller kvinder.
Har du en taske med i løbet af dagen kan du altså nemt have nogle ekstra indlæg med, så du har mulighed for at skifte, når det bliver nødvendigt.
I starten kan det samtidigt være en fordel, hvis du i tasken kan have noget skiftetøj med.
Som en del af den førnævnte dagbog kan du samtidigt skemalægge hvor og hvornår du skal indtage væske. Et delelement i det, at håndtere inkontinens er, at både væskeindtag og toiletbesøg er noget, som du planlægger. Er du blot almindeligt, fysisk aktiv er 1½ liter væske fordelt hen over dagen rigeligt. Læg dine toiletbesøg i faste intervaller, f.eks. hver anden time. Det stiller igen krav til, at du skal vide hvornår du har – og endnu vigtigere, hvornår du ikke har – mulighed for at komme til et toilet.
Er Tena voksenbleer den bedste løsning?
For bedst mulig at håndtere inkontinens, bliver du nødt til at dele forløbet og i nogle mindre dele. Dermed kan du bedre overskue konsekvenserne, ligesom du bliver bedre til at takle de udfordringer, som uden tvivl vil ramme dig hen af vejen. For de fleste vil følgende skridt være et godt udgangspunkt:
- Acceptér, at du har fået inkontinens, og lav med det samme en aftale med din læge
- Før dagbog (se tidligere beskrivelse)
- Undersøg markedet for voksenbleer. Tena er de største på markedet, men der findes også andre mærker som f.eks. Abena. Tena voksenbleer løser ikke det grundlæggende problem, men ved at gå med voksenble kan du bedre opretholde en normal hverdag, hvor du ikke konstant skal frygte en pludseligt ufrivillig vandladning. Find et sted der tilbyder Tena online bestilling, og hvor du kan få dem leveret diskret med posten.
- Følg lægens råd for vejen hen imod en inkontinens-fri hverdag. Hvorvidt du kan slippe helt af med din inkontinens eller ej kan ikke siges på forhånd. For nogle ender det med blot at have været en midlertidig lidelse, mens andre oplever at skulle bruge Tena voksenbleer i længere perioder.
Hvor kan jeg søge mere information?
Vil du gerne vide mere omkring inkontinens, hvordan du kan lære at leve med det, og hvilke produkter der anbefales, bør du besøge følgende hjemmesider:
www.livetsomsenior.dk – tilbyder Tena online bestilling
www.kontinens.dk – Kontinens-foreningen, som samler information omkring sygdommen, og som henvender sig til både de ramte og deres pårørende.
Skriv et svar