Januar er lig med slankekure, detoxes, juicekure osv. Hvordan kan det være at vi går igennem den samme mølle år efter år? En mulighed er; at et nyt år giver typisk også refleksion til at sætte nye mål op for sig selv, hvad end de er personlige eller professionelle.
Derfor er nytåret helt essentielt til at starte på en frisk hvis du fx skal igang med at leve sundere, tabe ølvommen eller skal i gang med at få noget bevægelse ind i hverdagen.
Et vægttab er en stor ting at gå i gang med, og de fleste finder hurtigt ud af at det faktisk ikke er så nemt igen. På papiret er det simpelt, det handler egentlig bare om at spis lidt mindre end hvad man reelt har behov for. I praktisk er dette dog bare helt anderledes.
Hvad er et sundt vægttab?
Hvad er sundt? Hvad kan man spise og hvad kan man ikke spise? Hvordan er det med kød, fisk og fugl? JA det kan være en jungle at finde ud af hvad man kan spise for at opnå det der fantastiske vægttab.
Derfor kan det være en hjælp for rigtig mange danskere at starte med at følge en kostplan hvis man gerne vil have en indikation på hvor meget mad man ca. kan spise.
Det er dog vigtigt at pointere at en kostplan ikke kan løse alle vægttabsproblemer. Hvis du fx er en person der spiser meget i det skjulte, fx når ingen andre ser det, døjer du måske mere med nogle følelsesmæssige spiseproblemer.
I sådan et tilfælde vil en kostplan nok ikke hjælpe dig ret meget ned i vægt. Døjer du med nogle af disse problematikker bliver du nok nødt til at opsøge en psykolog eller anden adfærdsekspert der har speciale i disse udfordringer.
Men har du ingen problemer udover de ekstra kilo, kan du sagtens komme i gang med dit vægttab, ved at følge en plan.
SÅ, når du har besluttet dig for at komme i gang, er dit næste skridt at finde ud af hvor mange kalorier din ønskede kostplan skal indeholde.
Det kan du gøre ved at udregne dine kalorier, eller du kan prøve dig lidt frem og tilbage. For de fleste kvinder, vil en kostplan på 1500 kcal være en rigtig god start til at komme i gang med et vægttab.
Er du en mand, kan det være du skal starte lidt højere i kalorier, måske vil en kostplan på 1800 kcal være en bedre start hvis du er en mand der er relativ aktiv.
Hvis du er meget aktiv mand eller kvinde, kan det være du skal starte endnu højere. Men det finder du hurtigt ud af hvis du føler dig alt for sulten.
Hvad er en god kostplan?
En god kostplan er først og fremmest en kostplan som du kan leve efter, uden at snyde. Kort sagt så betyder det at den skal være realistisk for dig i forhold til dit liv og din hverdag. Det kan godt være det ville være fedt at smide de første 5 kilo på en uge, men i praktisk ville det betyde at man skulle indtage sådan en lille mængde kalorier at det ville være urealistisk. Derfor kan man ikke skrue antallet af kalorier urealistisk i bund.
Hvis du oplever alt for meget sult er det nemlig typisk et tegn på at du er startet med et for stort kalorieunderskud, og det vil være for ulideligt at opretholde det i længden. Så er det bedre at skrue lidt på kalorierne, så du også kan holde ud og være i det i længden.
Held og lykke med at komme ned i vægt.
Skriv et svar