Siden 2011 har SACK it produceret og solgt sækkestole til de moderne hjem. Disse sækkestole produceres i Danmark, men sælges i hele Norden, de er især populære i Norge grundet deres kvalitet til udendørs brug. Konceptet bag SACK it var at videreudvikle den originale ’Sacco’, til at blive et højtprofileret og kvalitetsbevidst møbel, der kunne bruges i alle husstande. Sækkestole fra SACK it bruger dobbeltsøm i deres sækkestole for at holde kvaliteten høj og forlænge holdbarheden på sækkestolene.
Sækkestole signalerer stilarter
Siden man første gang så sækkestole på markedet i 1960’erne er man kommet langt, hvad angår stilarter og udformning. De første sækkestole blev udtænkt og produceret af tre italienere, der kom frem til en pæreformet sækkestol af læder, de fleste sækkestole man ser i dag er enten formet så de passer til kroppen, eller har et firkantet design, der giver støtte til både ryg og arme mens man sidder i dem.
SACK it producerer sækkestole i flere forskellige udformninger, de gør det for at man kan finde en sækkestol, der passer perfekt ind i stilarten på ens hjem, således at sækkestolen ser ud som om den hører til, og ikke er ’the odd man out’ mellem de andre møbler i boligen. Ud over sækkestolene har SACK it også produceret en række puffs i forskellige design, så man kan hvile fødderne behageligt efter en lang arbejdsdag. Her kan du læse noget om de forskellige produkter fra SACK it:
ORIGINALit er den type sækkestol, der findes flest variationer af på markedet. Den har en rektangulær udformning, der gør at du kan bruge den både stående og liggende. Denne sækkestol indeholder 350 liter EPS kugler, der er kemikaliefri. Stoffet er slidstærkt og kan nemt rengøres med en fugtig klud. På sækkestolen er der en strop, der gør den nemmere at transportere mellem husets rum, du kan derfor også nemt tage den med dig ud af huset. Dette produkt fås i 7 farver og koster 1.399 kr. Du kan læse mere om produktet her.
LOUNGEit sækkestolen er perfekt hvis du vil have et sted i huset, der lokker dig til at slappe af. Den fås i 8 forskellige farver og er designet således at din ryg er støttet når du ligger ned. Denne type sækkestol er perfekt til et læsehjørne, eller hvis du vil sidde godt mens tv’et kører. Denne sækkestol koster 1.299 kr.
ANYWHEREit er sækkestolen til dig, der elsker at flytte hyggen udendørs. Denne sækkestol findes i 4 farver og har en smudsafvisende overflade, der også er vandtæt. Du kan med fordel tage denne sækkestol med udenfor og hygge på terrassen eller i haven med en god bog. På siden sidder en bred strop, der sikrer dig den bedste siddestilling. Sækkestolen koster 1.999 og du får kvalitet for alle pengene.
JUNIORit er sækkestolen til dig, der vil kræse om dine børn. Sækkestolen minder meget om modellen ORIGINALit, juniorversionen er blot en anelse mindre. Denne smarte sækkestol fås i 10 farver, hvilket giver dit barn muligheden for at vælge sin egen yndlingsfarve.
Da børnene ikke kan sidde i sækkestolen i alle døgnets 24 timer kan denne sækkestol med en dertil indrettet rem hænges op så den ikke optager gulvpladsen på børneværelset eller i stuen når den ikke er i brug. Hvis du førhen har været påpasselig med at købe en sækkestol til dit barn i frygt for, at deres nysgerrighed tager over for at finde ud af, hvad der er indeni kan du trygt købe denne sækkestol fra SACK it – der er nemlig en børnesikret lynlås, der sikrer at fyldet bliver inden i sækkestolen. Sækkestolen koster 1.099 kr.
DOGit er sækkestolen til hjemmets ekstra medlem, slidstærkt stof, stærke syninger og smudsafvisende overflader, der nemt kan rengøres med en fugtig klud sikrer din hund et hyggeligt og behageligt sted at slappe af. Sækkestolen koster 699 kr. og fås i både small og large, således at de fleste hunderacer vil have glæde af den. Disse sækkestole fås i 5 farver.
RETROit serien fra SACK it er deres nyeste på markedet. Disse sækkestole har en udformning, der gør at din ryg støttes og kan med fordel bruges både inde og ude. Disse sækkestole minder af udseende meget om møbler, og kan derfor være det smarte møbel i din bolig. Produkterne i serien koster mellem 1.199 og 2.499 kr.
Vil du se flere billeder af produkterne og produktspecifikationer kan det gøres på SACK it’s hjemmeside.
Skriv et svar