De sociale medier i Danmark er efterhånden en voksen størrelse, der er værd at annoncere på.
Men det gælder selvfølgeligt ikke alle medierne. Nok er vi glade for Facebook i Danmark, men det er langt fra os alle sammen, der er på Snapchat, der åbner op for annoncering nu og endnu færre bruger YikYak.
Hvis du er dygtig er det muligt at få en meget fornuftig ROI – return of investment – ud af at bruge de sociale medier. Det betyder, at du ikke selv sætter dine annoncer op, hvis du ikke selv har styr på det, ligesom du ikke selv reparerer bilen, hvis du ikke er mekaniker.
Men selv den dygtigste person vil have svært ved at generere særligt mange penge til din virksomhed, der beskæftiger sig med B2B-salg, hvis Pinterest bliver valgt som primær kanal.
Vil du lære mere om annoncering på de sociale medier bør du besøge OmUDD.dk. Det er Bigum & Co, der arrangerer en uddannelse, hvis 5. hold starter den 9. marts 2015. Læs mere om uddannelsen og hvilke emner I kommer igennem – annoncering på tværs af de forskellige sociale medier er netop et af dem.
Facebook er det største sociale medie i Danmark og mere end 3 millioner (!!) danskere har allerede en profil. DU har mulighed for at annoncere ud fra interesser, adfærd, jobtitler og meget mere. Det skaber resultater.
Er du dygtig til at sætte dine annoncer op vil du sandsynligvis opleve at Facebook er det sted, du vil opleve at kunne skabe flest salg i din virksomhed (for vi går efter at skabe salg og ikke at kaste pengene ned i et sort hul, der hedder branding).
Du skal være ferm med at skabe en defineret målgruppe, at bruge Power Editor og meget andet. Men så kan Facebook også gå hen og blive din bedste ven.
Snapchat
Enormt mange især yngre mennesker er på Snapchat i Danmark. Men det er endnu ikke muligt at annoncere på kanalen på dansk, så indtil nu hedder alt organisk annoncering til din målgruppe. Det er straks sværere at få folk til at tilføje dig på Snapchat end at følge dig på Facebook.
Når der bliver åbnet for annoncering på Snapchat er det en spændende mulighed at holde øje med, for der er mange danskere på kanalen, du har mulighed for at ramme.
Twitter er det fjerdestørste medie i Danmark efter Facebook, LinkedIN og Snapchat. Men det har en hård kerne af brugere, der er meget loyale.
Du har mulighed for at annoncere, herunder med remarketing som på Facebook, men endnu er der lidt litteratur om annoncering på Twitter. Læs et konkret eksempel på annoncering på leadsonline.dk.
På LinkedIN sidder en meget professionel målgruppe. Det er en målgruppe med penge. Og det ved LinkedIN desværre godt. Derfor er LinkedIN også langt fra det billigste medie at annoncere på. Til gengæld kan dine ordrestørrelser blive store.
Det er ikke muligt at annoncere med remarketing på LinkedIN.
Du kan annoncere ud fra jobtitler, grupper m.v. og det er muligt at tjene udmærkede penge på det, hvis du opsætter dine annoncer godt.
Sælger du fx smykker, tøj eller andet, der er værdigt at tage mange billeder af, kan Pinterest blive en interessant kanal. Endnu er der dog ret lidt information om annoncering på Pinterest. Pinterest bruger lige nu meget energi på at klargøre sig til annoncører og gjorde det for få dage siden umuligt at bruge affiliatelinks på siden. Nu skal folk i stedet betale for at få trafikken fra det sociale netværk.
Alt det andet
Der er også andre sociale netværk som Tinder, YikYak og lign. Men de har det til fælles at det enten ikke er muligt at annoncere (i hvert fald ikke på dansk) eller deres danske målgruppe er begrænset.
Gå efter de ovenstående – det vil også holde dig beskæftiget et godt stykke tid endnu.
Skriv et svar